Nye profiler i Danske Kulturbestyrelsers egen bestyrelse
Tre nye profiler skal være med til at styrke Danske Kulturbestyrelsers arbejde.
Foreningen af Danske Kulturbestyrelser har ved den årlige generalforsamling suppleret bestyrelsen med tre nye, stærke profiler, der med hver deres kompetencer skal være med til at styrke foreningens arbejde i den kommende periode, hvor fokus bl.a. er på større synlighed og værdiskabelse for medlemmerne.
De tre nye bestyrelsesmedlemmer er kommunikations- og presserådgiver Julie Lindegaard, advokat Peter Rønnow og afdelingschef i By- og kulturforvaltningen, Odense Kommune Martin Petersen.
Ud over de nye medlemmer består bestyrelsen fortsat af bestyrelsesleder Finn Schumacker, vice-bestyrelsesleder Inge Nesgaard, direktør på Vega Steen Jørgensen og partner i BARC Scandinavia Lars Bertolt Winther.
Partner og bestyrelsesformand, Pluss Leadership A/S Jørgen Ulrik Jensen udtræder af bestyrelsen efter mange års tro tjeneste og Danske Kulturbestyrelser takker for den store indsats.